Økologisk kaffe er en passion for os

Hos Køge Kafferisteri lægger vi stor vægt på økologisk kaffe, men det overskygger ikke kvaliteten, vi rister derfor både økologisk kaffe og konventionelt dyrket kaffe.
Når vi starter produktionsdagen lægger vi ud med at riste den økologiske kaffe. Når alle bestillingerne af de varianter er ristet, så fortsætter vi med det konventionelt dyrket.

Når produktionsdagen er slut, bliver alt vores udstyr rengjort og desinficeret og så er vi klar til at starte med økologisk kaffe ved den næstkommende produktionsdag.
I økologisk kaffe har fødevarestyrelsen tilladt en tolerance på maksimalt 1 o/oo afsmitning fra konventionelle produkter. Det er naturligvis en maks grænse, som vi på ingen måde sigter efter, vores kaffe skal være 1000 o/oo rent økologisk kaffe.

Mange har spurgt os, “hvorfor omlægger I ikke bare alt produktionen til udelukkende at omfatte økologisk kaffe?”
Det har været vores hovedvægt fra starten at fokuserer på kaffe af topkvalitet. Det er desværre sådan at der er mange steder i verden, hvor der ikke bliver dyrket økologisk kaffe, men udelukkende konventionelle bønner.
Vi ville således afskære os selv, og vores kunder, fra rigtigt mange spændende kaffer´ og vores primære fokus vil altid være kvalitet. Andre steder i verden bliver der dyrket både økologisk kaffe og konventionelt. Når vi skal vælge fra disse steder, så er det igen kvaliteten, der er i fokus og som vi ikke går på kompromis med.
Har en økologisk kaffe og en konventionel kaffe samme kvalitet, så vælger vi til hver en tid den økologiske kaffe frem for den konventionelle. Uagtet den økologiske kaffe altid vil være dyrere, da dyrkningsomkostningerne er højere og udbyttet ofte mindre end konventionelt dyrket.

Man kan opleve at de økologiske bønner kan have en ringere kvalitet end en konventionel dyrket, da de er mere eksponerede for orme og parasitter. I sådanne tilfælde er vi ikke i tvivl om kvaliteten vinder og så vælger vi de konventionelle kaffebønner. Vi har flere varianter i sortimentet som er økologisk dyrket, med de kommer fra lande og regioner, hvor der ikke er en statslig kontrolmyndighed, som kan certificerer økologisk kaffe.

Når vi har mulighed for at vælge økologi så gør vi det, også selvom vi ikke kan sælge det som økologisk, da det vil være i strid med fødevarelovgivningen. Vi syntes det er vigtigt at passe på vores planet og vi vil rigtig gerne støtte kaffebøndernes initiativer, som drejer jordbrug i en økologisk og bæredygtig retning, ligegyldigt om vi kan mærke det økologisk eller ej. I fødevareindustrien kan man til tider opleve at økologiske varer, oplever mere efterspørgsel og priserne derved bliver sat kunstigt op.
Det tager vi på det kraftigste afstand fra, vi tager ikke yderligere avance på vores økologiske kaffe, da vi mener at pris og kvalitet skal harmonere og aller helst skal kvaliteten være højere end prisen afspejler. Vores økologiske kaffe er mærket med både det europæiske grønne økomærke samt det let genkendelige danske røde Ø.

Da kaffebønnerne ikke bliver dyrket i Danmark, men finder vej fra forskellige eksotiske egne, så er det et krav at den økologiske kaffe bliver påført det europæiske økomærke, når den kommer til Europa. Så er der også mulighed for at medlemslandene mærker de økologiske varer med de forskellige nationale symboler, herunder det danske Ø.
Når det er produceret uden for landets grænser, er det derfor ikke muligt at nøjes med det danske Ø mærke, da det er forbeholdt varer dyrket i Danmark.
Vi kunne godt nøjes med at anvende det europæiske økomærke, men vi finder at genkendeligheden og styrken i det danske Ø mærke, er mere gennemslagskraftig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *