Kaffebønner er ikke bare kaffebønner!

En kaffebønne er en meget kompleks størrelse, bogstavelig talt. Der er rigtig mange størrelser, smagsnuancer, væskesammensætninger og oliekombinationer. Kaffebønner er vidt forskellige.

Den mest oplagte sammenligning er vindruer. Kaffe og vin har mange fællestræk, og det hele starter med kaffebønnen og vindruen.
I kaffeverdenen er der to hovedsorter af kaffebønner, Arabica bønnen og Robusta bønnen. Arabica kaffebønnen er en følsom sjæl. Den skal vokse i over 600 meters højde, den kræver masser af vand og en forholdsvis konstant temperatur året rundt.
Robusta kaffebønnen er en hård banan. Man kan byde den det meste, dog ikke nattefrost, hvilket er den primære årsag til, at den ikke kan dyrkes i Danmark.
Robusta bønnen indeholder ikke så mange nuancer og kompleksitet. De bliver indelt i 3 kategorier, let, mellem og kraftig smag. Der er naturligvis nuancer og kendetegn på denne kaffebønne alt afhængig af ,hvor den bliver dyrket, men det er ikke så markant som med kaffebønner af Arabica typen.

Arabica kaffebønner er en hel betegnelse af bønner inden for samme kategori, men med vidt forskellige egenskaber og nuancer.
I Arabica kaffe er der op til 800 forskellige smagsnuancer inddelt i 10 hovedkategorier med ca. 60 underkategorier.
Man finder hele tiden nye varianter af kaffebønner af Arabica typen, da den danner hybrider, og er i konstant udvikling. At sammenligne kaffebønner af Robusta og Arabica er så simpelt som at sammenligne rød og hvidvin, – en ganske enkelt umulighed.
Robusta er grundet de simple dyrkningskrav den mest udbredte og billigste bønne at producere. Den bliver typisk brugt til kapselkaffe, instantkaffe og som fyld i mainstreamkaffe for at holde prisen nede. Det kan dog lade sig gøre at finde Robusta kaffebønner af en rigtig god kvalitet, og som drikkes rent uden brug af iblandet Arabica kaffebønner. Arabica typen er ofte dyrere, da dens vækstområder er mere begrænsede end Robusta bønnens. At sige kaffebønner af Arabica altid er kvalitet, er en udbredt misforståelse. Arabica er ikke automatisk en kvalitetsbetegnelse, men en indikation om, hvad man drikker. Det svarer til at skrive ”rødvin” på en flaske vin uden yderligere forklaring om oprindelse, smagsnuancer eller kvalitetsbetegnelser.

Kaffebønner bliver inddelt i forskellige kvalitetsbetegnelser rundt omkring i verden.
Der findes ikke nogen standarter inden for det felt. Arabica og Robusta bønner følger den samme skala. Kvaliteten bliver vurderet ud fra bønnernes defekter.
Dette kan være ormeangreb, hvor mange der er defekte som følge af høstprocedure mv. Når defekterne er ud fundet, bliver kaffebønnerne igen vurderet ud fra størrelsen. Størrelsen på kaffebønner betyder meget, når man kommer til selve ristningen, her betyder en ensartet størrelse enormt meget. Hvis der er blandet store og små kaffebønner sammen, så vil de små bønner under ristningen blive mere ristede end de store, og det vil påvirke smagen af det færdige produkt.
Det kan sammenlignes med at lave to bøffer af samme kvalitet på den samme pande, hvor den ene bøf er lille og tynd, og den anden er stor og tyk. Selvom de bliver påvirket af den samme varme og stegetid, vil det være to vidt forskellige resultater, man får ud af det. Store kaffebønner er ikke bedre end små kaffebønner. Årsagen til at store kaffebønner til tider bliver foretrukket er, at de ser bedre ud, og præsenterer sig bedre visuelt i kaffekværne på caféer og kaffebarer. Kvalitets definitionen af kaffebønner afhænger således både af dyrkningen og den efterfølgende behandling. Ud over kvalitetsbetegnelsen kan kaffen også blive vurderet til konkurrencer, hvor den kan få en score, typisk på SCA skalaen (Specialty Coffee Association). Her vurderes kaffebønnen ud fra smagskompleksitet og nuancer, hvis kaffen opnår mere end 80 points, kan den betragtes som værende en specialkaffe.

Rundt omkring i verden er der forskellige kvalitetsbetegnelser for kaffebønner. I eksempelvis Kenya og Uganda hedder bedste kvalitet AA ,så A, herefter AB, PB osv. I Etiopien og Peru benytter man grade systemet ,som går fra 1 er bedst og så ned efter. I Congo er bedste kvalitet Kiuvu 3 og næstbedste er 2. Det kan være noget af en jungle for lægmand at finde rundt i, da der ikke findes ensartede betegnelser. Gå derfor efter kaffe, hvor kvaliteten er beskrevet på risteriets hjemmeside eller på emballagen, så du er sikker på, at dine kaffebønner har din ønskede kvalitet. Man køber jo heller ikke en rødvin, som kun hedder rødvin.

Og når vi nu har overlap med vinens verden, så er det værd at huske på, hvis du virkelig vil nørde dine fødevarer, at vin kun er for amatører!! Rødvin indeholder ca. 400 smagsreceptorer, mens en kop kaffe indeholder i nærheden af 800 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *